FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de mest stillede spørgsmål om køb, levering og service hos Wood Online. Her finder du den information, du har brug for før, under og efter dit køb.
Bestilling og betaling
Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge hos jer?
Du kan betale med de betalingsmuligheder, der vises i checkout, herunder betalingskort, MobilePay og Apple Pay. Du kan også betale via en bankoverførsel.
Er priserne inklusive moms?
Ja, priserne på Wood Online er inklusive moms.
Skal jeg have et CVR-nummer for at handle hos Wood Online?
Nej. Både private og erhvervskunder kan handle hos Wood Online.
Kan jeg få en faktura til mit firma?
Ja. Indtast virksomhedens korrekte oplysninger i forbindelse med bestillingen.
Hvornår bliver pengene hævet på min konto?
Beløbet hæves som udgangspunkt først, når din ordre afsendes eller udleveres. Beløbet bliver dog reserveret på dit kort i det øjeblik, du godkender betalingen.
Hvad gør jeg, hvis betalingen ikke går igennem?
Kontrollér dine betalingsoplysninger og prøv igen. Du kan også vælge en anden betalingsmetode eller kontakte din bank.
Hvordan annullerer jeg min ordre?
Kontakt os hurtigst muligt på 39 16 19 99 eller [email protected]. Hvis ordren allerede er pakket eller afsendt, kan du ikke længere annullere eller stoppe ordren.
Hvad gør jeg, hvis jeg mangler min faktura?
Kontakt os på [email protected] og oplys dit ordrenummer, så hjælper vi dig med at finde fakturaen.
Kan jeg oprette en konto hos Wood Online?
Ja, du kan oprette en kundekonto, som gør det lettere at holde styr på dine oplysninger og køb.
Fragt og levering
Hvor hurtigt leverer I?
På mange varer tilbyder vi standardlevering inden for 1-5 hverdage. Bestillingsvarer har for det meste længere leveringstid.
Hvad koster fragten?
Fragtprisen varierer alt efter varernes størrelse og vægt og om der er tale om varer, vi har på lager, eller bestillingsvarer. Vi har gratis fragt på alle ordrer over 5.000 kr. på Sjælland (gælder dog ikke bestillingsvarer).
Leverer I varer til hele landet?
Vi leverer til hele Danmark, men kun til brofaste øer. Ellers leveres til nærmeste færgehavn.
Kan jeg vælge levering på en bestemt dato?
Det afhænger af varen og leveringsformen. Kontakt kundeservice, hvis du ønsker levering på en bestemt dato.
Hvornår på dagen leverer I?
Levering foregår på hverdage mellem kl. 06.00 og 18.00.
Bliver jeg kontaktet før levering?
Nej, vi kontakter dig som udgangspunkt ikke før levering. Har du særlige ønsker, anbefaler vi, at du kontakter os inden levering.
Kan jeg blive ringet op før levering?
Vi kan notere et ønske om, at chaufføren ringer inden levering, men vi kan ikke garantere det på alle leveringer.
Skal jeg selv være til stede, når jeg modtager ordren?
Ikke nødvendigvis. Hvis det er aftalt, og leveringen kan ske forsvarligt, kan varerne stilles på leveringsadressen uden din tilstedeværelse.
Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme ved levering?
Hvis levering kan ske forsvarligt, kan varen efter aftale stilles på adressen. Kan leveringen ikke gennemføres, kan der komme ekstra omkostninger til en ny levering.
Hvordan foregår levering af store og tunge varer?
Store og tunge varer leveres typisk med lastbil og aflæsses ved vognkant eller et andet sted, hvor chaufføren vurderer, at det kan ske forsvarligt.
Hvorfor bliver der kun leveret ved vognkant ved palleleveringer?
Det skyldes hensyn til sikkerhed, adgangsforhold og risiko for skader. Chaufføren vurderer altid, hvor varen kan aflæsses forsvarligt.
Kan jeg få varerne kranet ind i min have, terrasse eller carport?
Det afhænger af adgangsforholdene og den valgte levering. Kontakt os inden bestilling, hvis du har særlige ønsker til placeringen.
Er op- eller indbæring inkluderet i fragten?
Nej. Almindelig levering omfatter ikke indbæring i bolig, have, kælder, etageejendom eller lignende.
Hvornår får jeg besked om min levering?
Du modtager information om din ordre og levering via de kontaktoplysninger, du har angivet ved bestillingen.
Hvordan sporer jeg min pakke?
Ved pakkepost modtager du trackinginformation.
Hvad gør jeg, hvis min levering er forsinket eller mangler noget?
Kontakt os hurtigst muligt på 39 16 19 99 eller [email protected] og oplys dit ordrenummer.
Får jeg kompensation, hvis leveringstiden ikke overholdes?
Der ydes ikke automatisk kompensation ved forsinkelse. Kontakt os, så hjælper vi med at finde den bedst mulige løsning.
Hvorfor skal jeg betale CO2-vejafgift?
Transport af varer med lastbil er pålagt en kilometerbaseret CO2-vejafgift, som medfører ekstra transportomkostninger for Wood Online. Derfor opkræver vi et CO2-vejafgiftstillæg på 39 kr. inkl. moms på leverede ordrer.
Hvorfor skal jeg betale ekstra fragt for bestillingsvarer?
Bestillingsvarer kan kræve særskilt transport fra producent eller leverandør. Derfor kan der være et ekstra fragttillæg på disse varer.
Leverer I ordrer til ikke brofaste øer?
Nej, vi leverer som udgangspunkt ikke til ikke brofaste øer. Kontakt os, så undersøger vi, om der kan findes en løsning.
Kan jeg få min ordre leveret til et andet land?
Levering uden for Danmark er ikke en del af vores normale levering. Kontakt os, så undersøger vi mulighederne.
Afhentning
Kan jeg selv afhente min ordre?
Ja. Ordrer kan afhentes hos Øbro Træ, Kattegatvej 8, 2150 Nordhavn. Vent altid på besked om, at din ordre er klar.
Hvornår kan jeg afhente min ordre?
Afhentning kan ske mandag-torsdag kl. 07.00-15.30 og fredag kl. 07.00-14.00, når du har modtaget besked om, at ordren er klar.
Kan jeg bare henvende mig uden at have bestilt på nettet?
Wood Online er en webshop og har ikke en almindelig fysisk butik. Vi anbefaler derfor, at du bestiller online og venter på besked om, at ordren er klar.
Hvorfor skal jeg betale ekspeditionsgebyr, når jeg selv afhenter?
Ved afhentning pålægges et ekspeditionsgebyr på 129 kr. inkl. moms. Gebyret dækker klargøring, håndtering og udlevering af ordren.
Hvor lang tid har jeg til at afhente min ordre?
Vi anbefaler, at du afhenter ordren hurtigst muligt efter klarmelding. Kontakt os, hvis du ikke har mulighed for at hente den inden for kort tid.
Returnering og reklamation
Kan jeg returnere mine varer?
Ja. Som privatkunde har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Du betaler normalt selv omkostningerne ved returneringen.
Hvad gør jeg, hvis jeg fortryder mit køb?
Som privatkunde har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre. Ønsker du at fortryde købet, skal du give os besked inden for de 14 dage. Du kan benytte vores fortrydelsesformular.
Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet, har du yderligere 14 dage til at returnere varen. Du betaler som udgangspunkt selv omkostningerne ved returneringen.
Hvordan reklamerer jeg over et produkt?
Hvis du ønsker at reklamere over en vare, skal du udfylde vores reklamationsformular. Oplys dit ordrenummer, beskriv problemet og vedhæft gerne billeder, der viser fejlen eller skaden.
Som privatkunde har du 24 måneders reklamationsret efter købelovens regler.
Afhenter I varer, som jeg ønsker at returnere?
Som udgangspunkt står du selv for returneringen. Kontakt os ved store eller tunge varer, så hjælper vi med at afklare mulighederne.
Kan jeg returnere paller?
Det afhænger af palletype og ordre. Kontakt kundeservice med dit ordrenummer, så undersøger vi mulighederne.
Produkter, priser og services
Har I prismatch?
Vi har ikke en generel prismatchordning. Har du fundet en identisk vare billigere et andet sted, er du dog velkommen til at kontakte os, så ser vi på mulighederne.
Tilbyder I mængderabat?
Ved større køb kan der være mulighed for et samlet tilbud. Kontakt os med produkter og ønskede mængder, så undersøger vi mulighederne.
Kan jeg få tilskåret plader og brædder hos jer?
Vi tilbyder desværre ikke tilskæring af plader, uanset type.
Hvorfor betaler jeg emballagetillæg, når min vare ikke er pakket ind?
Emballagetillægget dækker vores gennemsnitlige omkostninger til emballering, sikring og håndtering af varer. Det svarer derfor ikke nødvendigvis til emballagen på den enkelte ordre.
